Handelsbetingelser for Webshop
Disse betingelser er kun gældende for varer annonceret og bestilt på www.sivertsen-webshop.dk
1. Generelle oplysninger
Juridisk navn: Sivertsen A/S
Organisationsform: Aktieselskab
Cvr-nr.: 27 98 55 80
Adresse: Københavnsvej 282, 4000 Roskilde
Telefonnummer: 46 75 55 22
E-mail adresse: info@sivertsenas.dk
Etableringsår: 2009
2. Bestilling
2.2 Der kan bestilles varer hos Sivertsen A/S via vores webshop på www.sivertsen-webshop.dk.
2.3. Alle priser er opgivet i DKK og inklusive afgifter. Priserne er opgivet både ekskl. og inkl. moms.
2.4. Ingen kunderegistrering er nødvendig.
2.5. Som registreret bruger er det muligt at tilgå faktura efterfølgende på vores website. Ellers er du velkommen til at kontakte os på info@sivertsenas.dk for en kopi af din faktura.
3. Købsproces på www.sivertsen-webshop.dk
3.1. Find den eller de varer du ønsker og læg dem i indkøbskurven. Du kan hele tiden se indholdet af din indkøbskurv i øverst højre side af skærmen. Gå derefter til kassen ved at trykke på bestilling.
3.2. Indtast dine personlige oplysninger. Hvis du har handlet hos os før og oprettet dig som bruger, kan du nøjes med at indtaste dine login oplysninger.
3.3. Tjek om dine oplysninger er korrekte. Læs og acceptér vores handelsbetingelser og fortsæt videre til betaling.
3.4. Indtast kortoplysning og godkend ordren.
3.5. Efter betaling modtager du en ordrebekræftelse via e-mail.
3.6. Leveringsinformation sendes via e-mail, når ordren afsendes. Faktura sendes som e-mail og kun følgeseddel sendes med ordren.
Hvis du har yderligere spørgsmål angående køb af varer eller ønsker du personlig betjening og vejledning, er du meget velkommen til kontakte Sivertsen A/S på telefon 46755522 mandag til torsdag mellem kl. 7.30 og 16.00 fredag mellem kl. 7.30 og 15.00, eller pr. mail: info@sivertsenas.dk
4. Betaling
4.1. Hos Sivertsen A/S kan du betale med følgende betalingskort:
- Dankort og Visa/Dankort
- Visa og Visa Electron
- Maestro
- Mastercard
- JCB
- Mobile Pay
4.2. Beløbet bliver først fratrukket din konto, når varerne afsendes fra vores lager. Der kan aldrig trækkes større beløb, end det du har godkendt ved købet.
4.3. Der tages ikke gebyr for betaling med kort på online.sivertsenas.dk.
4.4. Til betaling benytter vi en SSL-sikret (Secure Socket Layer) forbindelse. Det betyder, at oplysningerne bliver sendt krypteret og det er kun Nets der kan læse dem. hverken Sivertsen A/S eller andre har mulighed for at læse dine betalingsdata.
5. Levering
5.1. Vi leverer hurtigst muligt, medmindre der specifikt er angivet andet for den pågældende varer. Varen forventes leveret indenfor 1-4 arbejdsdage med forbehold for restordre.
5.2. I tilfælde af restordre vil du blive kontaktet af en medarbejder fra Sivertsen A/S.
5.3. Alle ordre på under 20 kg. afsendes med Postnord. Til private leveres pakken af PostNord til nærmeste valgte udleveringssted. Ordre over 20 kg. sendes med fragtmand eller anden pakkeleverandør.
Vi kontakter dig for nærmere information.
5.4. Sivertsen A/S kan ikke drages til ansvar for forsinkelser hos pakkeleverandøren.
5.5. Du vil modtage en e-mail, når vi afsender ordren fra Sivertsen A/S.
5.6. For levering til udland, Grønland og Færøerne kontakt os venligst for prisoverslag.
5.7. Fragtomkostninger udgør DKK 49,00 for udleveringssted og DKK 59,00 for hjemmelevering. .
5.8. I nogle tilfælde hvor det er angivet på hjemmesiden ifm. bestillinger, skal varen, af lovgivningsmæssige og sikkerhedsmæssige årsager afhentes i de fysiske butikker.
6. Forbehold
6.1. Sivertsen A/S tager forbehold for prisændringer, udsolgte varer, trykfejl, stavefejl, billedfejl, udsolgte og udgåede varer og leverancesvigt fra tredjepart.
6.2. Vi kontakter dig, hvis ovenstående skulle være tilfældet ifm. din ordre. Afhænging af situationen kan køber eller Sivertsen A/S ophæve aftalen i overensstemmelse med købeloven.
7. Fortrydelsesret
7.1. Du har altid 14 dages fortrydelsesret, når du handler på www.sivertsen-webshop.dk. Fortrydelsesretten løber fra den dag, hvor du har modtaget din vare. I anledning af Julen 2021 kan vare købt i december 2021 returneres frem til 31. januar 2022
7.2. For at udøve fortrydelsesretten skal du meddele os dit fulde navn, fysiske adresse, telefonnummer og e-mail samt din beslutning om at fortryde denne aftale i en utvetydig erklæring (f.eks. ved postleveret brev eller e-mail til: info@sivertsenas.dk.
7.3. Du kan også benytte standard fortrydelsesformularen.
7.4. Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os en tydelig meddelelse om dette.
7.5. Fortrydelsesretten bortfalder, hvis varen ikke tilbageleveres i samme stand og mængde eller hvis du har fået varen særligt tilpasset efter ønske.
7.6. Du er erstatningsansvarlig hvis du håndterer eller bruger varen på en måde, som forringer varens værdi.
7.7. Det er altid en god idé at gemme den originale emballage, indtil du har konstateret at du er tilfreds med varen og derfor vil beholde varen. Varen bør returneres i original emballage. Returneres varen i andet end original emballage, kan det i nogle tilfælde betyde, at varens værdi forringes, og dermed at du bliver erstatningsansvarlig.
7.8. Vi refundere alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra leveringsomkostninger som følge af dit eget valg af anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder).
7.9. Vi gennemfører tilbagebetalingen med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion med mindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.
7.10. Når fortrydelsesretten udnyttes, skal du afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varerne. Udgiften hertil afhænger af varens størrelse og tyngde, men koster normalt kr. 50-350.
7.11 .Du skal returnere varerne eller aflevere dem til os uden unødig forsinkelse senest 14 dage fra den dato, hvor du har informeret os om at du vil gøre brug af din fortrydelsesret.
7.12. Tilbagebetalingen gennemføres, når vi har MODTAGET varen retur og kontrolleret, at den lever op til reglerne om fortrydelse.
7.13. Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.
7.14. Vi modtager ikke forsendelser, som er sendt ufranko eller pr. efterkrav.
8. Reklamationsret
8.1. Når du handler på www.sivertsen-webshop.dk får du som privat forbruger 24 måneders reklamationsret. For erhvervsdrivende er der 12 måneders reklamationsret. I øvrigt finder købeloven anvendelse.
Reklamationsretten betyder, at du som kunde kan klage over fejl og mangler ved varen, som er opstået indenfor reklamationsperioden.
8.2. Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet, slitage eller anden skadevoldende adfærd.
8.3. Der skal reklameres indenfor rimelig tid efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.
8.4. Når du ønsker at reklamere over et produkt, skal det indsendes til vores adresse. Kontakt os inden afsendelse:
Sivertsen A/S
Købehavnsvej 282
4000 Roskilde
Tlf.: 46 75 55 22
Mail: info@sivertsenas.dk
8.5. Vi refunderer rimelige fragtomkostninger, som du måtte have i forbindelse med returnering af varen, når reklamationen er berettiget. Husk derfor at få en kvittering for afsendelse. Når du returnerer varen, bedes du oplyse, hvad problemet er så detaljeret som muligt og medsendes en kopi af din kvittering for købet.
8.6. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage.
8.7. Bemærk. Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.
9. Personoplysninger
9.1. Ved køb i vores webshop udbeder vi os navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse. Disse informationer bruges udelukkende til behandling af din ordre.
9.2. Direktøren og medarbejdere i Sivertsen A/S har adgang til de oplysninger, der registreres af dig.
9.3. Sivertsen A/S videregiver ikke personlige oplysninger, herunder bopælsadresse, telefonnummer og mailadresse, til tredjemand.
9.4. Vi opbevare ikke kundeoplysninger krypteret. Vi transmittere ikke kundeoplysninger krypteret.
9.5. Som registreret hos Sivertsen A/S har du altid ret til af gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven og alt henvendelse i forbindelse hermed rettes til Sivertsen A/S via e-mail: info@sivertsenas.dk.